Forum

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Karen, d. 16-11-2018
VEDTÆGTER FOR HALKJÆR Å LYSTFISKERFORENING


1. Foreningens formål er at leje egnede fiskevande og at bevare og pleje fiskerettighederne i Halkjær Å og Sønderup Å, samt ophjælpe bestanden af fisk.

2. Foreningen udsender medlemskort, der giver ret til fiskeri med stang og snøre i foreningens vande. Ægtefæller og børn under 18 år fisker gratis ifølge med medlem. Årskontingentet fastsættes af generalforsamlingen i henhold til budgetterede udgifter. Der betales et indskud ved optagelse i foreningen.

3. Fiskerne skal færdes så tæt på åen som muligt og ikke beskadige natur eller genstande (skil-te, hegn etc.). Medlemmerne skal respektere, at lodsejeren og den, der har lodsejerens tilla-delse, frit kan fiske på den pågældende lodsejers åstykke. Medlemmerne skal undgå at bort-vise børn og unge under 18 år, selv om disse ikke har tilladelse til at fiske det pågældende sted.

4. Fiskenes mindstemål skal overholdes. Bestyrelsen kan frede fiskevandet eller dele heraf i begrænsede perioder.

5. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der konstituerer sig selv efter valg på generalforsamlin-gen. Mindst 3 af disse skal være bosiddende i postnummer 9240 Nibe. Valgperiode er 2 år.

6. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, såfremt bestyrelsen eller mindst 25 % af medlemmerne skriftlig fremsætter ønske herom.

7. Den årlige generalforsamling afholdes i november måned, med angivelse af dagsorden og bekendtgøres skriftlig 8 dage i forvejen. Hvert enkelt medlem modtager skriftlig indbydelse.

8. Fuldt betalende medlemmer må ikke overstige 75. Der føres ventelister og bestyrelsen opta-ger medlemmer vejledt af denne. Æresmedlemmer udnævnes af bestyrelsen og er kontin-gentfrie. Alle der er ældre end 65 år eller førtidspensionist betaler ½ kontingent. Gæster kan medtages mod betaling.

9. Det årlige kontingent SKAL betales inden den anførte betalingsfrist, som er 1.januar. Over-skridelse heraf medfører gebyrpålæggelse og ved manglende betaling på ny ophæves med-lemskabet.

10. Vedtægtsændringer kræver ½ af de fremmødtes stemmer og opløsning af foreningen kræver 2/3 af samtlige medlemmers stemmer. Såfremt dette ikke kan opnås, indkaldes til ekstraordi-nær generalforsamling, hvor opløsning kræver 2/3 af de fremmødtes stemmer.

11. Ved opløsning af fiskeforeningen tildeles eventuel formue et af generalforsamlingen bestemt formål.

Bestyrelsen 2018
Skrevet af Frank Storgaard, d. 15-11-2018
Dejligt med lidt debat her på siden. Desværre er det svært at beskrive alle de forhold der gør sig gældende ved vores fiskevand. Jeg vil derfor på der kraftigste opfordre alle jer, der har meninger om vores fiskevand, naturforhold etc, til at møde op til årets generalforsamling. Her er der rig mulighed for at lufte sine synspunkter, høre mere om det store arbejde der gøres fm vores fiskevand osv. I øvrigt er generalforsamlingen det sted, hvor der kan tages beslutninger. De er ikke muligt på en hjemmeside.
Frank Storgaard
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 12-11-2018
Interessant diskussion at følge!
Jeg er jo sådan set både enig med Jørgen, men også Stig i, at det KAN være nødvendigt, at bortregulere enkelte skarv. Særligt i tilknytning til smoltudtrækket. I øvrigt har jeg fra andre foreninger jeg er medlem af erfaret, at skræmmeskud over en periode også er effektivt, og holder fuglene væk.
Det jeg har slået til lyd for er jo bare, at vi skal passe på med ikke at give skarven (og sælen) skyld for alt, hver gang man oplever en nedgang i bestanden af fisk. Der er jo, som både Stig og Jørgen også er inde på, mange faktorer, som garn, iltindhold (eller manglende) i fjorden, vandføring, gydemuligheder med meget mere. Disse ting kan vi ikke beskylde "syndebukkene" for. Men godt nok at vi får diskuteret emnet!
E-mail:
Skrevet af Stig Jensen., d. 09-11-2018
Hej Jørgen
Enhver er jo salig i sin tro.
M.h.t. vore vandløb mener jeg de er sunde, også set fra et ørredsynspunkt. Selv om nogle store sten selvfølgelig ville være en forbedring.
Angående svampeangreb i 16, 17 ved vi ikke så meget om, da vi ikke elfiskede det år:
Jeg tror ikke, at det er årsagen til den svage opgang i 18.
Det er et faktum, at alle limfjordsåer har haft en svag opgang i år, og mig bekendt har ørrederne der ikke været angrebet af svamp.
Det er også et faktum, at ved alle de nævnte åer, har der været panik blandt lystfiskerne p.g.a. overprædation af skarve og sæler i åer og mundingsfarvande.
Til slut er det et faktum, at de smukke stallingstammer, der var i vestjyske åer siden istiden, på få år blev udryddet af overprædation af skarve.
Jeg synes skarven er en spændende og sej fugl, med aner tilbage til juratiden, og at sæler er sjove og intelligente; men når antallet af disse to arter er over mætningspunktet for deres fødegrundlag, vil en ørredbestand i Sønderup/Halkær å hurtig kunne gå samme vej som stallingerne i Vestjylland.
Eftersom de to arter ikke har naturlige fjender, er vi nødt til i egen, men iøvrigt også i de to arters interesse, at tage ansvar og regulere i bestanden, så de ændrer adfærd.
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 09-11-2018
Hej Stig
"hvis vi ønsker at bevare en ørredbestand", som du skriver, tror jeg, der er bedre metoder. Gydebanker, skjul, store sten i vandet, fredede strækninger, begrænsning af netfiskeriet i bredningen og - ikke mindst en udredning af det store svampeangreb i 16 og 17, der efter min mening er hovesårsagen til, at vores ørredstamme er decimeret. I 18 er det nok kun overspringere fra før 16 og enkelte vildfarende fisk fra andre vandløb, der er fanget i åen, Hovedstammen bukkede under for svamp i 16 og 17. Så glem alt om at gribe ind overfor naturligt hjemmehørende prædatorer. De har altid været her og altid gjort, hvad der skulle til for at skaffe sig et måltid. Som sagt tidligere, er det ikke vores fisk men natur, vi taler om.
E-mail:
Skrevet af Stig Jensen., d. 08-11-2018
Vi skal holde fast i, at der er tale om to arter, der har stor negativ effekt på bestandsstørrelsen af havørreder i åen; eftersom det jo ikke er relevant at beskyde isfugle eller oddere.
Bestanden af sæler i fjorden er formentlig over mætningspunktet i forhold til fødegrundlaget, hvorfor de er begyndt at jagte ørreder i åerne.
Den danske bestand af mellemskarv ligger p.t. på mætningspunktet, som ifølge forskerne er 30.- 35.000 par.
I vort område er bestanden af skarve stor. Den lavvandede Halkær Bredning er som skræddersyet for skarvene. Smolten har små chancer. Man ser også ofte skarve på fødejagt i åen.
I denne situation hvor de fysiske rammer i den grad er til fordel for prædatorerne i forhold til byttet, havørreden, er det nødvendigt at vi handler, hvis vi ønsker at bevare en ørredbestand.
Hver skarv eller sæl har naturlige fjender, og de er på ingen måde udrydningstruede.
Vi skal skyde enkelte eksemplarer af begge arter og regne med, at det vil have en adfærdsregulerende effekt på de overlevende.
Det er unaturligt at se sæler på fødejagt ved Skivum Krat.
Vi skal være her alle sammen; også lystfiskerne. Det er i høj os, der har været med til at skabe ørredbestandene i åerne, som de to ovennævnte arter så også nyder godt af.
Ellers vil jeg da give Jan ret i, at vi mennesker, som art i forhold til andre arter, har været den mest skadelige og invasive siden vi trådte ind på scenen for 100.000 år siden; men det er en anden diskussion.
Med hensyn til ørredbestanden i Sønderup/Halkær å må vi bruge vores sunde fornuft.
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 07-11-2018
Vi taler om bortregulering af fredede arter. Mus, rotter med flere som Jesper nævner i flæng, tåler at vi holder dem nede.
Antallet af skarv er på det laveste niveau i et årti. Danmark har en forpligtelse til at bevare denne fugl, da meget store dele af bestandene netop lever herhjemme.
Og dette synes jeg lyder af lige så stor fornuft, som opremsningen over, hvad vi som mennesker gør og accepterer.
Der er sådan set ikke følelser involveret i min betragtning. Blot hvad JEG synes er "sund fornuft".
Jeg ved ikke, om man kan kalde det logik, at vi altid skal bestemme, hvem der må leve, og hvem der må dø. Vi er jo som art nået rigtig langt med udslettelsen af andre dyrearter. Det mener JEG er skammeligt.
E-mail:
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 07-11-2018
Hej Jesper
Enig - hvis det var et dambrug, vi skulle drive, men vi påberåber os at være i pagt med naturen med vores aktivitet. Derfor skal vi agere på naturens præmisser og ikke være farmere. Og jo, jægerne skyder vildt bl.a for at regulere bestandene, men det skyldes en mangel på topprædatorer i dansk natur.
Apropos elfiskeri griber dette ikke nedregulerende ind i noget som helst. Der dræbes med andre ord ikke andre dyrearter, mens en art opformeres. At elfiskeri så formentlig ikke ophjælper bestanden alligevel pga manglende overlevelse og svækkelse af genpuljen er en anden sag. Jeg har godt nok deltaget i elfiskereiet et par gange, ikke fordi jeg gik ind for det, men fordi det var foreningens politik.
E-mail:
Skrevet af Jesper Arp-Hansen, d. 06-11-2018
Hej Jørgen (og Jan),
Det er fint med følelser, men logik og fornuft bør have forrang.

Et spørgsmål til Jørgen (og Jan): Hvad er forskellen på at elfiske og efterfølgende strygning og avl af yngel og til sidst udsætning for at styrke bestanden og skyde ørredernes naturlige fjender for at styrke bestanden?

Mig bekendt er begge dele at intervenere ift. til "naturen".

Jeg har ikke noteret mig protester fra nogle af jer overfor det mangeårige elfiskeri, eller er det en fejl fra jeres side?

Og illusionen om "ægte" natur, som synes en latent præmis, er jo håbløs. I Danmark intervenerer vi jo alle steder på mange måder. I øvrigt tilhører naturen jo mennesket i praksis. Vi bygger huse på marker, vi anlægger veje, bygger broer, vi fælder træer, vi skyder vildt, vi opdrætter køer, grise, fugle etc., vi bekæmper diverse sygdomme hos mennesker og dyr, - og andre "fjender" af menneskets bedste ve og vel, behag eller ønsker.
Hvorfor må vi gerne bekæmpe rotter, mus, skvalderkål i haven, mælkebøtter i fliserne, muldvarpe i haven, ræve med skab, men ikke skarv, sæler, fiskehejrer, oddere etc.? Det synes jeg kunne være rigtig interessant at få et svar på. Det lyder som om I, Jørgen og Jan, sidder med en gylden liste over det, vi må bekæmpe og det, vi ikke må, samt hvorfor. Og hvad der i øvrigt er natur og hvad der ikke er...

Vi (mennesket) laver love om dyrkningsfrie bræmmer, vi lufter gydebanker, vi etablerer gydebanker, vi elfisker, vi sætter begrænsning på antallet af medlemmer, vi sætter mindstemål, vi bekæmper sygdomme (se, hvad de gør i Norge overfor gyrodactylus), vi laver fredningstider. Alt sammen for at beskytte og hjælpe fiskebestande og alt sammen noget, der ikke er naturligt. Hvorfor må/bør vi så lige akkurat regulere bestemte fjender som skarv og sæl?
Svaret kan kun være romantik og ikke fornuft.
Jeg går helt klart ind for mindst mulig intervention og at naturen går sin gang, hvis den ellers er god. Gør den ikke det, bør vi gribe ind. Ellers kommer den fremtidige natur være en noget anden, end vi kender den i dag, herunder ingen eller meget få fisk. Og personligt har jeg meget svært ved at se fornuften i at stoppe fiskeriet eller genudsætte fisk, blot for at se en kraftig øget prædation fra skarv eller sæl æde de fisk, jeg genudsætter.
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 30-10-2018
Jeg synes Jørgen har en pointe, og hans indstilling til naturens luner falder lidt i tråd med, hvad jeg selv har skrevet.
Hvis det, vi kalder "problemet" med sæl og skarv eskalerer uhæmmet kan vi jo diskutere igen. Jeg ser personligt sådan på det, at naturen har førsteret, men skal måske til tider hjælpes lidt på vej.
I øvrigt har jeg også fulgt Jørgens opfordring til at stoppe fiskeriet tidligt. Sidste tur til Sønderup Å var i begyndelsen af oktober, hvor jeg genudsatte et par meget farvede mindre havørreder.
E-mail:
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 30-10-2018
Ørrederne er presset på mange fronter. De har naturlige fjender som sæl og skarv - og de har lystfiskerne, som gør deres bedste for at fange så mange, de kan.
Hjemmelen til at skyde sæl og skarv væk bygger på den forudsætning, at fiskene tilhører os, lystfiskerne. Det gør de selvfølgelig ikke. De er deres egne, så at sige. Næste skridt ville være, at vi også begyndte skyde isfuglene, f.eks, eller odderne.
Mink, derimod, er ikke hjemmehørende i økosystemet og kan derfor reguleres.
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Hans-Knud, d. 17-10-2018
Ligegyldigt, hvor mange ørreder, der kommer op og gyder, batter det ingenting, hvis ikke vi får gjort noget ved det store tab af smolt, der finder sted i øjeblikket.Der er fire områder, hvor der skal gøres noget.nemlig :Skarver- Sæler- Indløbet til Halkær Sø-Det ulovlige indløb til Rebstrup Fiskeri(Det sidste dambrug ved Sønderup å.
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 10-10-2018
Hej alle
Jeg foreslår, at man frivilligt stopper fiskeriet indtil næste sommer for at give de få fisk, der er i systemet, en chance for at gyde, forlade åen og vende tilbage næste efterår. Bestanden er lige nu alt for lille og har brug for fred for at komme poå fode igen.
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 21-09-2018
Nu har jeg jo taget skarven lidt i forsvar, da den jo også skal være her. Det går jo ikke, at vi udrydder alt, der generer os - endda en fritidsbeskæftigelse. Men hvis den optræder i så stort et antal som jeg læser her, kan den selvfølgelig gøre en vis skade på bestanden. Vi skal dog være opmærksom på, at bestanden af skarv er på det laveste i årtier, og alene det sidste års tid er gået omkring 1600 ynglepar tilbage. Så en tilladelse til regulering er måske ikke så nem endda at få. Måske til bortskydning af enkelte fugle. Men alene skud udført nogle dage i træk kan holde dem væk en rum tid, viser erfaringen.
E-mail:
Skrevet af Frank Storgaard, d. 18-09-2018
Vi arbejder pt i bestyrelsen på at etablere en form for regulering af skarv flere steder i åen. Vi er i kontakt med flere lodsejere, da det jo er dem der skal søge reguleringstilladelser hjem.
Vh Frank Storgaard
Bestyrelsesmedlem HÅ
E-mail:
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE