Forum

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Stig Jensen., d. 08-11-2018
Vi skal holde fast i, at der er tale om to arter, der har stor negativ effekt på bestandsstørrelsen af havørreder i åen; eftersom det jo ikke er relevant at beskyde isfugle eller oddere.
Bestanden af sæler i fjorden er formentlig over mætningspunktet i forhold til fødegrundlaget, hvorfor de er begyndt at jagte ørreder i åerne.
Den danske bestand af mellemskarv ligger p.t. på mætningspunktet, som ifølge forskerne er 30.- 35.000 par.
I vort område er bestanden af skarve stor. Den lavvandede Halkær Bredning er som skræddersyet for skarvene. Smolten har små chancer. Man ser også ofte skarve på fødejagt i åen.
I denne situation hvor de fysiske rammer i den grad er til fordel for prædatorerne i forhold til byttet, havørreden, er det nødvendigt at vi handler, hvis vi ønsker at bevare en ørredbestand.
Hver skarv eller sæl har naturlige fjender, og de er på ingen måde udrydningstruede.
Vi skal skyde enkelte eksemplarer af begge arter og regne med, at det vil have en adfærdsregulerende effekt på de overlevende.
Det er unaturligt at se sæler på fødejagt ved Skivum Krat.
Vi skal være her alle sammen; også lystfiskerne. Det er i høj os, der har været med til at skabe ørredbestandene i åerne, som de to ovennævnte arter så også nyder godt af.
Ellers vil jeg da give Jan ret i, at vi mennesker, som art i forhold til andre arter, har været den mest skadelige og invasive siden vi trådte ind på scenen for 100.000 år siden; men det er en anden diskussion.
Med hensyn til ørredbestanden i Sønderup/Halkær å må vi bruge vores sunde fornuft.
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 07-11-2018
Vi taler om bortregulering af fredede arter. Mus, rotter med flere som Jesper nævner i flæng, tåler at vi holder dem nede.
Antallet af skarv er på det laveste niveau i et årti. Danmark har en forpligtelse til at bevare denne fugl, da meget store dele af bestandene netop lever herhjemme.
Og dette synes jeg lyder af lige så stor fornuft, som opremsningen over, hvad vi som mennesker gør og accepterer.
Der er sådan set ikke følelser involveret i min betragtning. Blot hvad JEG synes er "sund fornuft".
Jeg ved ikke, om man kan kalde det logik, at vi altid skal bestemme, hvem der må leve, og hvem der må dø. Vi er jo som art nået rigtig langt med udslettelsen af andre dyrearter. Det mener JEG er skammeligt.
E-mail:
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 07-11-2018
Hej Jesper
Enig - hvis det var et dambrug, vi skulle drive, men vi påberåber os at være i pagt med naturen med vores aktivitet. Derfor skal vi agere på naturens præmisser og ikke være farmere. Og jo, jægerne skyder vildt bl.a for at regulere bestandene, men det skyldes en mangel på topprædatorer i dansk natur.
Apropos elfiskeri griber dette ikke nedregulerende ind i noget som helst. Der dræbes med andre ord ikke andre dyrearter, mens en art opformeres. At elfiskeri så formentlig ikke ophjælper bestanden alligevel pga manglende overlevelse og svækkelse af genpuljen er en anden sag. Jeg har godt nok deltaget i elfiskereiet et par gange, ikke fordi jeg gik ind for det, men fordi det var foreningens politik.
E-mail:
Skrevet af Jesper Arp-Hansen, d. 06-11-2018
Hej Jørgen (og Jan),
Det er fint med følelser, men logik og fornuft bør have forrang.

Et spørgsmål til Jørgen (og Jan): Hvad er forskellen på at elfiske og efterfølgende strygning og avl af yngel og til sidst udsætning for at styrke bestanden og skyde ørredernes naturlige fjender for at styrke bestanden?

Mig bekendt er begge dele at intervenere ift. til "naturen".

Jeg har ikke noteret mig protester fra nogle af jer overfor det mangeårige elfiskeri, eller er det en fejl fra jeres side?

Og illusionen om "ægte" natur, som synes en latent præmis, er jo håbløs. I Danmark intervenerer vi jo alle steder på mange måder. I øvrigt tilhører naturen jo mennesket i praksis. Vi bygger huse på marker, vi anlægger veje, bygger broer, vi fælder træer, vi skyder vildt, vi opdrætter køer, grise, fugle etc., vi bekæmper diverse sygdomme hos mennesker og dyr, - og andre "fjender" af menneskets bedste ve og vel, behag eller ønsker.
Hvorfor må vi gerne bekæmpe rotter, mus, skvalderkål i haven, mælkebøtter i fliserne, muldvarpe i haven, ræve med skab, men ikke skarv, sæler, fiskehejrer, oddere etc.? Det synes jeg kunne være rigtig interessant at få et svar på. Det lyder som om I, Jørgen og Jan, sidder med en gylden liste over det, vi må bekæmpe og det, vi ikke må, samt hvorfor. Og hvad der i øvrigt er natur og hvad der ikke er...

Vi (mennesket) laver love om dyrkningsfrie bræmmer, vi lufter gydebanker, vi etablerer gydebanker, vi elfisker, vi sætter begrænsning på antallet af medlemmer, vi sætter mindstemål, vi bekæmper sygdomme (se, hvad de gør i Norge overfor gyrodactylus), vi laver fredningstider. Alt sammen for at beskytte og hjælpe fiskebestande og alt sammen noget, der ikke er naturligt. Hvorfor må/bør vi så lige akkurat regulere bestemte fjender som skarv og sæl?
Svaret kan kun være romantik og ikke fornuft.
Jeg går helt klart ind for mindst mulig intervention og at naturen går sin gang, hvis den ellers er god. Gør den ikke det, bør vi gribe ind. Ellers kommer den fremtidige natur være en noget anden, end vi kender den i dag, herunder ingen eller meget få fisk. Og personligt har jeg meget svært ved at se fornuften i at stoppe fiskeriet eller genudsætte fisk, blot for at se en kraftig øget prædation fra skarv eller sæl æde de fisk, jeg genudsætter.
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 30-10-2018
Jeg synes Jørgen har en pointe, og hans indstilling til naturens luner falder lidt i tråd med, hvad jeg selv har skrevet.
Hvis det, vi kalder "problemet" med sæl og skarv eskalerer uhæmmet kan vi jo diskutere igen. Jeg ser personligt sådan på det, at naturen har førsteret, men skal måske til tider hjælpes lidt på vej.
I øvrigt har jeg også fulgt Jørgens opfordring til at stoppe fiskeriet tidligt. Sidste tur til Sønderup Å var i begyndelsen af oktober, hvor jeg genudsatte et par meget farvede mindre havørreder.
E-mail:
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 30-10-2018
Ørrederne er presset på mange fronter. De har naturlige fjender som sæl og skarv - og de har lystfiskerne, som gør deres bedste for at fange så mange, de kan.
Hjemmelen til at skyde sæl og skarv væk bygger på den forudsætning, at fiskene tilhører os, lystfiskerne. Det gør de selvfølgelig ikke. De er deres egne, så at sige. Næste skridt ville være, at vi også begyndte skyde isfuglene, f.eks, eller odderne.
Mink, derimod, er ikke hjemmehørende i økosystemet og kan derfor reguleres.
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Hans-Knud, d. 17-10-2018
Ligegyldigt, hvor mange ørreder, der kommer op og gyder, batter det ingenting, hvis ikke vi får gjort noget ved det store tab af smolt, der finder sted i øjeblikket.Der er fire områder, hvor der skal gøres noget.nemlig :Skarver- Sæler- Indløbet til Halkær Sø-Det ulovlige indløb til Rebstrup Fiskeri(Det sidste dambrug ved Sønderup å.
Skrevet af Jørgen Stefansen, d. 10-10-2018
Hej alle
Jeg foreslår, at man frivilligt stopper fiskeriet indtil næste sommer for at give de få fisk, der er i systemet, en chance for at gyde, forlade åen og vende tilbage næste efterår. Bestanden er lige nu alt for lille og har brug for fred for at komme poå fode igen.
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 21-09-2018
Nu har jeg jo taget skarven lidt i forsvar, da den jo også skal være her. Det går jo ikke, at vi udrydder alt, der generer os - endda en fritidsbeskæftigelse. Men hvis den optræder i så stort et antal som jeg læser her, kan den selvfølgelig gøre en vis skade på bestanden. Vi skal dog være opmærksom på, at bestanden af skarv er på det laveste i årtier, og alene det sidste års tid er gået omkring 1600 ynglepar tilbage. Så en tilladelse til regulering er måske ikke så nem endda at få. Måske til bortskydning af enkelte fugle. Men alene skud udført nogle dage i træk kan holde dem væk en rum tid, viser erfaringen.
E-mail:
Skrevet af Frank Storgaard, d. 18-09-2018
Vi arbejder pt i bestyrelsen på at etablere en form for regulering af skarv flere steder i åen. Vi er i kontakt med flere lodsejere, da det jo er dem der skal søge reguleringstilladelser hjem.
Vh Frank Storgaard
Bestyrelsesmedlem HÅ
E-mail:
Skrevet af Hans Ole Pedersen, d. 18-09-2018
Hej
Se venligst nyt fra vandplejeudvalget.
vh.
HOP.
Skrevet af Stig Jensen., d. 17-09-2018
Hej Niels, jeg må give dig ret i din analyse af
situationen for havørreder og udtrækkende smolt p.g.a. predation fra rovdyr.
Fiskeriet i Sønderup/Halkær å i 2018 har været det dårligste i den sidste menneskealder.
Der er flere årsager: Tørke, rekordvarme og iltsvind; men også i høj grad predation af ørrederne fra sæler og skarv. Ikke mindst af de udtrækkende smolt.
Fiskeriet i alle limfjordsåer har været dårligt i år; men det må vi ikke slå os til tåls med.
Vi har en å; hvor forholdene med gydebanker, standpladser, iltindhold o.s.v. er perfekte for ørreder; men hvad hjælper det, hvis de udtrækkende smolt stort set forsvinder i skarvemaver på vej ud igennem det farlige lavvandede farvand, Halkær Bredning; mens de få optrækkende havørreder forsvinder i sælmaver i det samme iltfattige farvand.
Jeg vil give Jesper ret i hans tidligere indlæg.
Antallet af sæler og skarve i området er for stort i forhold til fødegrundlaget i Limfjorden.
Dette kan betyde dødsstødet for havørredbestanden i Sønderup/Halkær å.
Som det har gjort for stallingbestanden i vestjyske åer.
Den eneste måde hvorpå vi kan yde en vis beskyttelse af havørredbestanden er ved regulering og beskydning af de to nævnte arter. Det er intelligente dyr, så det vil have en forebyggende og skræmmende effekt på deres predation.
Personligt vil jeg takke dig for dit tilbud Niels.
Jeg håber du snart får tilsagn fra bestyrelsen til regulering.
Der er ikke noget alternativ. At lade stå til vil betyde en ørredbestand i knæ, og dermed medlemsflugt.
Skrevet af Niels Dahl, d. 15-09-2018
Hej alle i foreningen.
Det er mig som har det sidste stykke å bred mod udmundingen i Halkær bredning.
Jeg kan stå hjemme på gården og se ud over bredningen og se mellem 50 og 100 skarver trække op til og i åen hver morgen og jeg må tilstå at det ærger mig at der er blevet så mange skarver som spiser utrolig mange fisk.
Jeg er jæger og søgte Naturstyrelsen om regulerings tilladelse af skarven. De var næsten med på ideen men ville gerne at den lokale lystfiskeforening var med på ansøgningen. Skulle det have jeres interesse med lidt regulering af skarver så bare sig til.
PS.
Var på fjorden midten af august hvor vi talte 4 Sæler 1 Odder Ca 60 Skarver.
Jeg ved godt der skal være plads til alle men de har ikke naturlige fjender ud over jægere. Iøvrigt synes jeg det er en skam at der bliver lavet et stort stykke arbejde med udsætning af smolt som bare havner Skarvens maver.

MVH

Niels Dahl
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 10-09-2018
Jeg glemte lige at understrege, at jeg godt ville kunne tilslutte mig bortskydning af enkelte fugle, hvis man f.eks. i forbindelse med smoltudtrækket eller udsætning oplever en massiv invasion af skarv. Men det er ligesom noget andet.
E-mail:
Skrevet af Jan Vinther Sørensen, d. 10-09-2018
Hver sin indgangsvinkel Jesper?
Måske - og alligevel.
Jeg siger jo ikke, at jeg er arg modstander af en vis regulering af skarven. Jeg maner bare til besindighed, og opfordrer til, at man ikke råber "ulven kommer" før det er relevant. Jeg har ikke lige læst den omtalte artikel endnu, men jeg kender da forfatteren, og ligeledes hans øvrige skriverier om skarven.
Mine tal stammer fra en lidt ældre artikel som det kunne være sjovt at finde frem igen - hvis jeg kan finde den! (det kunne jeg ikke lige nu). Men jeg har da som naturinteresseret læst en hel del gennem årene om fuglen. I omtalte artikel står der altså, at skarvbestanden kulminerede med omkring 50-60.000 ynglepar! Deraf min simple hoveregning med cirka en halvering i forhold til i dag.
I andre artikler svinger dette tal også en del, alt efter forfatter. Men lad det ligge!
Det er jo ikke det, der er MIN pointe!
Om man kan kalde min fremstilling af fuglen for romantiseret ved jeg ikke, men jeg er da lidt fascineret af den og dens biologi. Og jeg vil fastholde min opfordring til, at man trækker vejret en ekstra gang.
Én ting skal vi jo også have i baghovedet. Vi fisker for vores fornøjelses skyld. Dyr og fugle for livsnødvendig føde, og jeg synes ikke vi kan påberåbe os retten til ALLE fiskene.
Jeg skal nok kigge Sportsfiskeren, men jeg tror ikke min grundholdning ændres så meget. Jeg er jo gammel og tykhovedet.
Jeg erindrer sæsoner i nogle af "mine" åer, hvor der trods store mængder skarv var kanonfiskeri og flere rekorder.
Lad os tage diskussionen igen, hvis fuglene tiltager i antal!
Men tak for diskussionen i øvrigt. Det skader jo intet, at få vendt forskellige synspunkter om samme sag!
E-mail:
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE