Forum

Tilføj billede

Skift billede

Indsæt talebobbel Rediger talebobbel

OK - færdig!

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:

OK - Gem talebobbel

Fortryd


	Flyt mig med musen!!

1
2
3
Næste

Skrevet af Søren Dalager, d. 31-08-2022

Det her kan måske også være en af forklaringerne på at der ikke bliver fanget så mange havørreder i åen længere.
Lyder (og lugter) ikke som om Halkær Bredning er rar at passere…
https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/hvorfor-stinker-fjorden-ved-sebbersund/3369887

E-mail:

Skrevet af Hans Ole Pedersen, d. 16-07-2022

Arbejdsdag ved Åen.
En stor tak til hele arbejdes teamet for en kæmpeindsat. Nogle rigtig hyggelige timer hvor der blev arbejdet meget konstruktiv.
Der blev startet med kaffe/runstykker/kage, og efterfølgende planlægning, hvorefter arbejdet gik i gang.
Vi sluttede som sædvanligt med super lækre snitter som Karen stod for i Skivum Krat, hvor snakken gik lystigt.
Endnu en gang, tak for den store indsatsen.
På Vandplejeudvalgets vegne.
Hans Knud & Hans Ole

Skrevet af Hans Ole Pedersen, d. 03-07-2022

Hej Fiskekammerater
Vi mangler 2 medlemmer som har en buskrydder til vores arbejdsdag d. 16/7.
Vi har sammen nogle hyggelige timer, Karen serverer som sædvanlig div madvarer/drikkevarer. Vi starter ved Højris kl.9 med en tår kaffe mm. hvor der planlægges hvem der tar hvad/hvor.
Ring venligst snarest til undertegnede 30626857 for tilmelding.
Vh. Hans Ole (Vandplejeudvalget)

Skrevet af Rolf Ulrich, d. 24-06-2022

Kære alle.
Tak for de mange gode indlæg.
Det er rigtigt, som I fremføre, at i 80-erne var der mange forskellige fisk i vores åer. I 1982, da vi lavede vores første bestands undersøgelse var der bækørreder, kildeørreder, havørreder, ål, hundestejle, skaller, skrubbe, lampretter. Ved de seneste undersøgelser, var der kun bækørreder og havørreder.
Det samme gælder desværre også i fjorden.
Skarven fra Tofte Skov, flyver bl. a. til Julstrup Sø ved Støvring (80km. frem og tilbage).På vejen tømmer den folks havedamme for prydfisk. Det må kaldes fødemangel i Kattegat.
Hvis vi skal minimere sæl- og skarvbestanden, skal det gøres ved lovgivning. Men de argumenter der, kommer fra fritids-, erhvervs- og lystfiskerne, har desværre ikke den store virkning.
Der skal ikke herske tvivl om, at foreningen støtter alle de lodsejere, der ønsker en form for regulering. Men den bedste minimering at bestandene er på redepladserne. Det er den mest humane fremgangsmåde, set ud folks opfattelse.
Vores fisk vokser op ved Roskilde Fjord, hvor der også er mange skarver.
Som sagt bliver der skudt ca 3000 skarver i Danmark af en bestand på 25.000 ynglende par, plus ca. 35.000 unger.
Hilsen Rolf.

Skrevet af Lasse Thomassen, d. 20-06-2022

En helt anden ting end skarver -kunne man overveje at oprette n lukket Facebook gruppe for medlemmerne?
Det er ikke mange mennesker der efterhånden bruger et Forum på en hjemmeside. Det vil med garanti gøre kommunikationen fra bestyrelsen til medlemmerne bedre, nemmere og mere fleksibels. Jeg taler af erfaring fra andre foreninger.
Jeg forestår gerne oprettelsen, selvfølgelig med bestyrelsens godkendelse.
Lad mig høre hvad bestyrelsen og folk tænker?

Skrevet af Lasse Thomassen, d. 19-06-2022

Jeg husker en fiskerig å med skaller, helt, naturlige bækørreder, grundlinger og masser af lampretter og masser af havørreder året rundt, trods masser af dambrugsslam, 0 vådområder, gylle spredt til kanten og med udslip i åen, slagteriaffald og døde får der drev ned af åen.
Et barn kunne fiske i det samme sving en hel dag og hive fisk op -det er ikke tilfældet længere.
De fiskebestande vil jeg gerne have tilbage.
Jeg kan følge både Stig og Rolfs argumenter, men når alt kommer til alt, så er det foreningens medlemmers interesse der skal varetages, da en forening bygger på demokrati og vil foreningens medlemmer og lodsejerne have kigget på det skarvproblem, så bør det tages seriøst.
På Facebook vokser en gruppe der hedder Skarvpatrulje Nordjylland, som er en samling af jægere støttet af de lokale lystfiskerforeninger i Nordjylland. Deriblandt flere af vores naboåer.
Ydermere, er der lige kommet en stor rapport fra DTU om prædatorer i lilltåen. Der har været vildkameraer på gyderbankerne og det er et meget skræmmende syn og læsning.
Hvad end foreningens holdning er til skarvenproblematikken, så bør det i det mindste tages seriøst og det er nok ikke en debat der bliver lukket ned lige foreløbig.

E-mail:

Skrevet af Stig Jensen, d. 18-06-2022

Jeg besøgte i dag lodsejer Frede Gundersen ved Astrup.
Frede har fra sit stuevindue direkte udsigt til de store gydebanker, der ligger opstrøms Astrup bro.
Han beskrev for mig, hvordan han i månedsskiftet marts/april observerede et par skarve over gydebankerne. I løbet af et par timer var der 40 skarve. De holdt til i området i en uge, og da de fløj videre, var alle nyklækkede havørredunger spist.
Frede, der har fisket i åen siden han var dreng, beskrev det raseri og den magtesløshed han følte ved det syn, han var vidne til en hel uge.
Han er jæger, og er villig til at tvinge skarvene væk fra åen, med de midler der er nødvendige; men formalia skal være i orden, og det er foreningens opgave.
Historien fra Astrup gentager sig på alle gydebanker i åen: en enkelt skarv observerer en klækning, og hidkalder "kammeraterne" til ædegilde. Ingen havørredunger overlever.
Hvis vi skal tvinge skarvene væk fra åen og åmundingen kræver det fleksibilitet.
De lokale lodsejere, der har fingeren på pulsen i deres område, skal have de nødvendige virkemidler og tilladelser til rådighed når skarvene ankommer, og fjerne dem med den nødvendige magtanvendelse.
De tilladelser skal vi skaffe dem.
Jeg er overbevist om at alle lodsejere i ådalen ønsker en fiskerig å, som kronen på naturen.

Skrevet af Stig Jensen, d. 16-06-2022

Hej Rolf
Tak for dit svar.
Du har ret, mange predatorer kan lide fisk; men af dem du nævner, har kun en art kapacitet til at ødelægge bestanden af ørreder, og det er skarven.
Alle de andre arter er meget færre individer, og de koncentrerer deres jagt ved Halkær sø.
Jeg er øjenvidne til dette dagligt.
I isvintrene 2009-11 flyttede skarvene deres jagt til det ikke isbelagte åsystem.
Det betød bl.a., at den fine bestand af bækørreder i Halkær å opstrøms Vegger forsvandt. Jeg har fisket der siden 1990.
Samtidig forsvandt bestanden af bækørreder, samt størsteparten af havørredyngel og smolt, i Sønderup å.
Skarve er intelligente, så de har fortsat dette fiskeri. Det er en stor fugl, med en glubende appetit.
Nu ser man dem sjældnere i åsystemet; af den simple grund at ørrederne næsten er udryddet.
Når en stor flok skarve holder fast til ved Astrup i ådalen eller ved udmundingen af Halkær å; tror du da, at det er skaller eller aborrer de lever af?
En å som Ryå kan p.g.a. sin størrelse og store bestand af småskaller tåle predation af skarve.
Den lille Sønderup å kan ikke. En flok skarve kan på få uger rydde den for standfisk, med det resultat at der ikke kommer opgang af voksne havørreder.
Det der tildels har reddet bestanden, indtil for ca. 3 år siden, har været vort elfiskeri, der medførte, at havørredunger kunne overleve til smoltificering, og derefter udsættelse.
Der er det seneste årti investeret meget arbejde og økonomi i at forbedre forholdene for fiskene i Sønderup å.
Det arbejde er spildt, hvis skarvene fortsat kan fiske frit i åen.
Den eneste løsning jeg kan se, er en målrettet afskydning af skarve, der fouragerer i åsystemet og ved åmundingen; med håbet om at det vil vænne dem fra at gøre dette.
Desuden vil det være nødvendig med genoptagelse af elfiskeri, for at prøve at få fiskebestanden, som nu er i bund, på fode igen.
Og ja Rolf, jeg er absolut fugleven; men jeg er så realistisk, at jeg kan se, at fredning og favorisering af en fugl med skarvens størrelse og kapacitet automatisk vil kunne presse deres byttedyr til udryddelse.
Det er det er sket i "vort" åsystem, og faktisk mange steder i Jylland.

Skrevet af Niels Dahl, d. 15-06-2022

Hej
Jeg har tidligere tilbudt hjælp til regulering af skarver men naturstyrelsen vil ikke give tilladelse uden der er en lokal fiskeforening med i ansøgning til regulering.
Jeg bor ved Halkæråudløbet og kan her hjemme fra det store antal skarver som fisker i stort antal hver dag.
Der bør ske en regulering
Et andet stort problem er sælerne.

E-mail:

Hjemmeside:

Halkærskov

Skrevet af Rolf Ulrich, d. 14-06-2022

Svar til Stig Jensen.
Tak for dit indlæg.
Der er mande fugle og dyr der spiser af vores fisk i å- stystemet. Isfuglen tager yngel , odderen, mink, mårhund, sælen jager i åen. skarven, terner, måger, fiskeørn og havørn jager alle steder.
Angående skarven:
Skarven er gået tilbage fra 40.000 ynglepar til 25.000 (2022). Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere. Det kan ske ved at skyde og skræmme fuglene eller ved at ødelægge æg og reder. Der er ingen jagttid på skarver.
Skarven spiser især ising, torsk, ålekvabbe, ulk, aborre og skaller. Det er logik der er mange skarver ved Halkær Sø, da her er mange skaller. Skarven flyver let 50 km. efter føde. Man kan få tilladelse til at regulere skarven, hvor den er til gene for erhvervsfiskeriet. Bl. a. i Nibe Bredning (Nibe Jagtforening afskyder ved fiskeredskaber) Der bliver skudt ca. 3.000 Skarver om året i DK. Vores forening har ingen jagtret ved åen. Mange af vores lodsejere er naturmennesker og fugleelskere. Hilsen Rolf.

E-mail:

Skrevet af Jesper, d. 10-06-2022

Hej Stig

Jeg har tidligere skrevet opslag omkring skarven og bestanden og der har været total stilhed fra bestyrelsen, selvom jeg har stillet deciderede spørgsmål herinde.
Jeg håber også, jeg tager fejl, men indtrykket er i hvert fald manglende handlekraft, fordi der intet bliver kommunikeret.

De sidste 3-4 år har jeg set mange skarver i og ved åen. Det har jeg ikke gjort tidligere og fangsterne er desværre påvirket heraf.

Tja, måske kommer der en tåbelig jydejoke omkring en Tesla, hvis man er heldig. Det er jo nemlig måden at handle på og løse problemerne; at håne dem, der påpeger problemerne samt tingenes tilstand og ellers intet gøre. Det er jo et langt større problem ikke at kunne fiske efter grønlændere end at gøre noget ved et problem, der bevirker, der er langt færre fisk i det hele taget. Som jyde forstår jeg ikke det, selvom jeg ikke har en Tesla og bor i København. Måske man bare håber på, at skarverne køber en Tesla og flytter til København? Som opfostret jyde er jeg for snusfornuftig til at håbe på det.

Om ikke andet vil mange skarver i lang tid betyde få fisk og til sidst betyde færre lystfiskere, for det er jo en logisk følge og måske ender det også med at betyde noget for medlemstallet. Og så reagerer bestyrelsen måske. Det ser man i andre bestyrelser for lystfiskerforeninger.
Pudsigt nok har jeg de seneste år set langt færre fiskehejrer end tidlige, - sikkert fordi fødegrundlaget en skrumpet. Jeg har færdedes ved åen i 30 år og også arbejdet i dambrug ved åen, så jeg har en nogenlunde fornemmelse af bestanden. Og fiskehejrer er ikke nær så dygtige fiskere som skarven.
Til bestyrelsen: Jeg håber, jeg tager fejl. Inderligt. Der er for nogle år siden talt om regulering og få hjælp af jægere. Jeg håber, det enten er i gang eller kan sættes i gang. Ikke at det ændrer alt, men en død skarv æder ikke fisk.
Og så er kommunikation altid en god tilgang, hvis man vil anerkendes for et evt. arbejde, man gør.
Derudover kan jeg opfordre til, at man skriver under på en kampagne, som Danmarks Sportsfiskerforbund (som man ikke ønsker at være medlem af i den her forening af en eller anden grund) har gang i med hensyn til at få øget reguleringen af skarven.
https://www.sportsfiskeren.dk/f%C3%A6rreskarver
Det må være sund fornuft, selv uden Tesla og når man bor i Jylland.

Skrevet af Stig Jensen, d. 05-06-2022

ang. skarvesituationen:
Det er gennem det seneste årti blevet bevist, at skarvefredningen har medført udryddelse eller i bedste fald decimering af værdifulde bestande af stallinger og ørreder i jyske vandløb.
I Binderup å har foreningerne adgang til regulering af skarvebestanden. Men i Sønderup/Halkær å, hvor skarvenes jagt på smolt er yderligere favoriseret p.g.a. Halkær Brednings grunde vand, er der ingen restriktioner for fuglene.
Det er mit indtryk, at foreningens bestyrelse sidder på hænderne, og lader stå til.
Man forventer åbenbart at problemet løser sig selv.
Det vil det også gøre. Når åen er tømt for fisk bliver skarvene væk; og det gør lystfiskerne også, hvis de er realistiske.
Efter Dansk Sportsfiskerforbunds og min mening er en grundig regulering af skarvebestanden, a la den i Binderup å, helt nødvendig, ellers er det slut med lystfiskeri i vor å.
PS: Jeg håber mit indtryk af bestyrelsens handlekraft er forkert.

Skrevet af Hans Ole Pedersen, d. 25-05-2022

Tur ved Højris.
Mange små aggressive bækørreder der gerne ville på spinneren.
Positiv oplevelse.

Skrevet af morten, d. 23-05-2022

flueboks fra biltema fundet ved åen den 22. maj.

mvh.
morten kamstrup(20873334)

E-mail:

Skrevet af Hans-Knud, d. 21-05-2022

For tiden er det tydeligt, at smoltene er i færd med at trække mod fjorden.På de stille aftener ses mange plask i overfladen i halkæråen. Det glæder en gammel havørredfisker, Knæk og bræk.

Nyeste kommentarer

18.09 | 19:11

Hej

Jeg er blevet forslået af Hans Knud at søge optagelse i Jeres forening
Jeg er Fluefisker og har stor interesse i Vandløbspleje
Jeg bor på Halkær Mølle

...